Indkøbskurv 0 items: 0,00 DKK

Koldpresset Linolie

Flere visninger

Koldpresset Linolie

Koldpresset Linolie

Lagerstatus: På lager

59,00 DKK

Hurtigt overblik

Koldpresset linolie: koldpresset hørfrøolie

* Påkrævede felter

59,00 DKK

Detaljer

Koldpresset linolie er udvundet ved presning af hørfrø uden kemiske processer af nogen art. Koldpresset linolie har den fineste molekylestruktur og herved den bedste indtrængningsevne af alle kendte olier. Olien trænger ind i og udvider sig i træværket og er optimal til grundbeskyttelse af træværk inden videre behandling. Den bliver også anvendt flittigt til behandling af f. eks køkkenbordplader og lignende. Olien nærer og giver nyt liv og glød til tørt og udpint træværk.

Ønsker man en mere slidstærk overflade kan man efterbehandle med voks.

Til udendørs brug vil man typisk vælge enten at tilsætte fungicid (svampedræbende middel) eller at grunde træværket med en linoliefernis inden behandling med linoliemaling.

Olien indeholder ingen opløsningsmidler.

Påføring

Den koldpressede linolie kan påføres på flere måder. Det vigtigste er, at den inden tørring er arbejdet helt ind i underlaget. Olien kan påføres i meget tynde lag med pensel med ca. 1-3 døgns tørretid pr. lag. Man kan også påføre den i et fyldigere lag med pensel eller en gummispartel, lade træet suge en ½ times tid, hvorefter overskydende olie fjernes med en fnugfri klud. Vær opmærksom på, at linolieholdige klude kan selvantænde!!!!!

Forbehandling

Træet skal være råt, rent, tørt og sugende. Kan evt. grundrenses med trærens inden behandling.

Rækkeevne

10-20 m2/liter afhængigt af træets sugeevne.

Tørretid

1-3 døgn afhængigt af træets sugeevne og påføringsteknik. 

Rengøring

Redskaber anvendt under arbejdet renses i flydende brun sæbe og vaskes i lunkent vand.

Holdbarhed

Koldpresset linolie kan holde sig meget længe, blot den opbevares lufttæt og frostfrit.

Tilsætning

Produktet kan tilsættes sikkativ, fungicid & pigmenter.

Sikkerhed

Klude anvendt under arbejdet kan være selvantændelige!!! De skal derfor enten pakkes lufttæt, bredes ud så varmen kan slippe væk under tørring eller destrueres. Linolie tørrer ved iltoptagelse. I den proces udvikles varme. Kan varmen ikke slippe væk, som for eksempel fra en sammenkrøllet klud, kan den selvantænde.

Malkode: 00-1

For yderlige info: se punktet råd og vejledning